Flintefund i Rolighedsmoserne

Vi har kendskab til mange fund af flinteredskaber fra Rolighedsmoserne ved Mørdrup  i Espergærde. Hovedsageligt er det redskaber og våben fra jægerstenalderen, men muligvis også fra bondestenalderen.

Moserne i sig selv indbyder ikke til permanente bebyggelser, men det er et oprindeligt godt jagtterræn på samme niveau som Holmene og Øerne længere mod nord i sognet. Mør eller Myr kommer ikke af jagt, men af Mose. Det oldnordiske ord Myrr betyder simpelthen mose. Derfor bliver betydningen af bynavnet Mørdrup til 'udflytterbebyggelsen ved moserne'. Drup kommer af torp, som er en udflytter af bebyggelsen fra en ældre by; det kunne f. eks. være Rørtang, som er et af de ældste navne, og som kan betegnes som en hovedby.

Rolighedsmosernes jagtpladser er ikke undersøgt nok til, at man kan datere dem præcist til det 6. eller 5. årtusinde f. Kr., og om det er Maglemose eller Ertebølle kultur. I jernalderen har vi dokumentation for, at man på anden vis har anvendt Rolighedsmoserne. Da man lavede forundersøgelserne i forbindelse med anlægsarbejde umiddelbart op til motorvejen over for gården Sindshvile, fandt man i 1991-92 spor efter en jernaldergård, der med skiftende bygninger har eksisteret fra Kr. fødsel til omkring 700 år e. Kr. Her fandtes 9 treskibede langhuse, 2 staklader og nogle omgivende hegn. Beboerne på gårdene har levet af landbrug og udvundet deres eget jern af myremalmen fra de nærliggende vådområder - Rolighedsmoserne.

I moserne gravede man myremalmen (deraf navnet 'malm fra mosen'), den urene brunjernsten, som danner sig i stillestående vand. Jernudvindingen og smedningen på pladsen har fundet sted i al den tid som gårdene eksisterede, dvs. ind til 700 e. Kr.

Nordøstsjælland har i høj grad været beboet, tænk blot på de 43 landsbyer, som oprindeligt fandtes i Tikøb sogn. Det er imidlertid mindre bebyggelser omgivet af deres små lunde, tusindvis af små og store moser og derudover de store skove, Ørwith, der strakte sig måske fra Villingebæk til Øresundskysten og dertil skoven Tiwith (den til Tyr indviede skov, Ti = krigsguden Tyr og derved bliver Tiwithcop til Tikøb).

Supplerende litteratur om landskabet i det nordøstlige Sjælland: Helsingør kommunes årbøger 1998.

Lone Hvass, museumsinspektør