| |
Natten breder sine vinger,
færgen fra Malmø skal hjem og i seng;
jeg skal med, der er lidt slinger,
for jeg er nemlig en rask gammel dreng.
Her går ingenting til spilde,
Snapsen er billig, og Helan skal gå,
Mens vi sejler på det stille -
Dejlige Øresunds natdunkle blå.
Ja, Helan skal gå på Øresunds blå,
Hiv op og lad gå, hæld brændevin på.
Her har spritten været fredet,
skatten var bandlyst hos gutter ombord.
Her var fred for Larsen Ledet,
her har han aldrig få't indført et ord.
Her har jeg haft tre promille,
højere lykke kan ingen vel nå,
mens vi sejled' på det stille -
dejlige Øresunds natdunkle blå.
Vi napper os een, for her går vi te'en,
vi stirrer mod Hveen, men ingen kan se'en.
Her har jeg set gamle tanter,
der har få't sprit og sagt mærk'lige ord.
Her har jeg set elefanter,
selv om de sa', der var ingen ombord.
Jeg har set en krokodille,
den gik jeg troligt og passede på,
mens jeg sejled' på det stille -
dejlige Øresunds natdunkle blå.
Jeg ser en kanin - og så et dusin,
de' gule og blå - har badedragt på.
Men desværre, gamle drenge,
hører jeg nu, at det hele er slut.
Der bli'r sagt, at inden længe
er det forbi med den billige sprut.
Derfor skal en tåre trille:
nu skal vi aldrig ha' branderter på,
mens vi sejler på det stille -
dejlige Øresunds natdunkle blå.
Nu kommer den skat, og så er det nat
med cognac og vin, farvel min kanin.
Sunget af Carl Fischer, Helsingør Revyen 1951
|
|