Historisk Forening for Espergærde og Omegn
Ture og udflugter
 
         
Foreningen

Arrangementer

Egebækken

Ture

Det gamle arkiv

Links

Bestyrelse

Vedtægter

Referater

Sange

Byvandring i Kvistgård, 4. september 2011

4. september havde Historisk Forening byvandring i Kvistgård under sædvanlig kyndig ledelse af lokalhistoriker Kjeld Damgaard.

 
Bag skulpturen på Rudolf Steinerskolen står en sten, kviestenen. Gennem årenes omskrivning - er området således blevet til Kvistgård
Turen startede på Rudolf Steinerskolen, tidligere Kvistgård og senere Kvistgård Hovedgård.
Det pompøse kampestenshus er ikke så gammelt, og er antageligt opført for at udnytte de billige kampesten, der i tidens løb er blevet samlet op på markerne.
Harald Knudsen havde i starten af det 20. århundrede en lille industri, hvor der blev produceret kulkasser og river.
Op igennem 1950'erne og 60'erne steg trafikken gennem Kvistgård. Især i weekenden, hvor bilkøerne gennem byen var enorm. Så til stor glæde for sommerhusgæsterne i Hornbæk blev der lavet en omfartsvej lige syd om Kvistgård. Broen over Lille Nord er fra 1968.
Hovedbygningen fra det gamle teglværk har siden undergået en kraftig renovering og er i dag kontorhotel.
Der har ligget de sædvanlige små forretninger i Kvistgård-Munkegård, men aldrig et Begravningsbyrå. Skiltet stammer fra optagelsen af en dansk film, der delvis foregår i Sverige. Filmen skulle komme omkring årsskiftet 2011/12. Instrueret af Lasse Spang Olsen og med Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard som medvirkende. Optagelserne sluttede sommeren 2011, hvorefter forretningen igen skulle få sin gamle skikkelse som bageri.
De oprindelige bondegårde i Munkegård blev sløjfet af kongen ved den store jordudskiftning. I stedet blev lavet nogle husmandshuse. Her er et af de 4-5 stykker, der endnu er tilbage.
Munkegårdsvej slutter blindt for bilende trafik. Forlængelsen ender i Dyrlægekrydset og Krogenberggård (tidligere birkehønegård - en birkehøne er en urhøne eller en fasan). Højspændingsmasterne skæmmer naturen. Så allerede da Kjeld Damgaard var ganske ung foreslog han at en nyopført vej lige ved skulle hedde Formasteligvej. Forslaget var lige ved at blive vedtaget!
   
Retur startside

Denne side er sidst opdateret: MVH 27.02.2012